Lugt og luftforurening

  • Hvorfor lugter et biogas anlæg?
    Moderne teknologi kan minimere lugtgenerne fra et biogasanlæg. Ørsted og byens politikerne nævner i mange sammenhænge at et biogasanlæg “ikke bør” eller “ikke skal lugte”, men nogen garanti vil de på ingen måde give.

    Kilde: MST.dk – Lugt og barrierer for biogasanlæg Rapport Nr. 1136

Nutidens biogasanlæg designes med et luftbehandlingssystem der opfylder principperne i Miljøstyrelses rapport 1136 (Bedste anvendte teknologi). Det er dog efterhånden tydeligt at det ikke løser lugtproblemerne effektivt i alle tilfælde.
Rensningen foregår i grundprincippet med to biologiske filtre, et forfilter og et hovedfilter.

Oversigt over emmisioner fra et biogas anlæg

Følgende principskitse er at finde på side 45 i Miljørapport/VVM-redegørelse for Kalundborg Biogas samt på side 61 i Miljøgodkendelsen på for Korskro biogas. Som det kan ses er der udledning af nitrøse gasser (NOx), Ammoniak, Svovl/svovlbrinte, Metan, kulbrinte og ikke mindst LUGT fra anlægget.
Forfilter og hovedfilter (biofilter) har hver en effektivitet på 90%. Tilbage er så 1% der skal udledes via en “lugtskorsten”. I lokalplansændringen for Måde vil der blive givet tilladelse til en 50 meter skorsten (side 8).
Den ene procent “dårlige luft” der er tilbage, og som udledes, er åbenbart nok til at skabe lugtgener i nærområdet. Esbjerg Biogas forventes dog “kun” at få en lugtskorsten på 28 meter.
Kalundborg Biogas har en lugtskorssten på 45 meter, (side 49), men selv med den højde forpestes nærområdet tilsyneladende.
Korskro Biogas stinker ofte når anlægget passeres på motorvejen. Det afhænger af vindretning. Lugtfri er det langt fra.
Selv med en “lugtskorsten” kan det konstateres, at et moderne biogasanlæg lugter.
Esbjerg Biogas planlægger en 28 meter skorsten ifølge lokalplansændringen.
I lokalplanen gives der tilladelse til 50 meter skorsten, men i Miljøstyrelsens ideoplæg er maksimalhøjden fastsat til til 30 meter. Hvor høj bliver lugtskorstenen mon?

Esbjerg Biogas skal have rejst en gasfakkel. Faklen skal bruges til at brænde “dårlig” gas af i. Dårlig gas er gas der ikke overholder fastsatte kvalitetskrav. Typisk vil gas med for højt indhold af svovlbrinte blive afbrændt i faklen.
Esbjerg Biogas skal have et stort fyringsanlæg (kedelanlæg) der brændstof bruges biogas og naturgas.  Fyringsanlægget skal bruges til opvarmning af biomassen som et led i processen. Udledning fra kedelanlægget vil udover CO2 være nitrøse gasser (NOx som fra dieselbiler), samt carbon monooxid.

  •  Kommunen ved godt at et biogasanlæg lugter og  at bydelen bliver mindre attraktiv:
    I kommunens egen screening af konsekvenserne ved anlæggets placeringen fremgår det, at anlægget blandt andet vil gøre bydelen mindre attraktiv at bo i. Generelt ses det at kommunen blot henviser til VVM (miljøkonsekvensrapporten) i alle tilfælde.  Der henvises desuden flere gange til at man vil give lov til, at bygge en lugtskorsten i op til 50 meters højde. Det er åbenbart universial-løsningen at “fortynde” anlæggets udledning ind over byen.  Klik på billederne for større format.

“Et anlæg med de lugtgener det fører med sig”
“Emissioner fra fyringsanlæg CO, NOx”

“Det skal undersøges om det er den optimale placering”
“Så driften ikke giver anledning til væsentlige gener i omgivelserne”
“Ikke mulig at vurdere om kvælstof emission…”

 

  • Mucosa (slimhinder fra tarme):
    Mucosa er et restprodukt fra fremstilling af blodfortyndende medicin.
    Hoveddelen a biomassen (138.000 tons om året) til det planlagte biogasanlæg er netop Mucosa.
    Ifølge Miljøministeriet vejledning: “Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg” er Mucosa kendt for at generere store ubehagelige lugtmængder i biogasanlæg.

 

  • Opstart af biogasanlæg:
    Ved opstart af et nyt biogasanlæg skal den biologiske proces først igang. Bakterierne skal lære biomassen at kende og tilpasse sig sammensætningen. Selvom man starter et biogasanlæg op på kendt biomasse og biofiltre bliver podet er det ikke lugtfrit at opstarte et anlæg. I Kalundborg fik de 3 måneder til opstart hvor lugtgrænser måtte overskrides:
    “Ved opstart af anlægget skal alle tanke fyldes og biologiske renseprocesser podes. Dette vil i en ca.
    3-måneders indkøringsperiode kunne give anledning til, at grænseværdierne i perioder overskrides.”
    Korskro Biogas fik hele 6 måneder:
    “Biogasanlæggets opstartsfase skal begrænses mest muligt og må maksimalt have en varighed af 6 måneder. Fastsatte grænseværdier for lugt skal være overholdt senest 6 måneder efter første leverance af bio-masse. I opstartsfasen må der kun modtages gylle. Biofilteret skal podes med henblik på at få fuld funktion heraf.”Hvor mange måneder skal Esbjerg leve med stanken der alene vedrører opstart af anlægget?
    Glem alt om grillaftener og udendørs tøjtørring.

 

  • Om lugt:
    Lugtopfattelse er et relativt individuelt parameter. 1 lugtenhed (LE) defineres som den grænse, hvor
    50% af et lugtpanel netop kan opfange lugten. Lugtvejledningen fastlægger grænser for lugtbidrag,
    der skal overholdes afhængigt af områdernes benyttelse. I et boligområde er grænseværdien 5 LE pr. kubikmeter luft, altså 5 gange mere end den tærskel hvor halvdelen af et “lugtpanel” netop kan begynde at fornemme en lugt. Biogasanlægget må således gerne være lugtbart. Det er vel og mærke 365 dage om året!

Hvem kan og skal gøre noget ved lugtgener – MST.dk

Udledning fra transport:
Forøget lastbiltransport (10.490 transporter om året) medfører forøget forurening.
Ud over det centrale Esbjerg, er Østerbyen og specielt Gammelby et forurenings-tungt område.
Kortet er fra 2012. Med de fortsatte udvidelser af Øst-havnen og dertilhørende trafik  kan man kun forestille sig at Østerbyen er blevet yderligere belastet i de efterfølgende år.
Kortet viser koncentrationen af NO2 i µg pr. m3 luft. (kvælstofdioxid).

Klik på billedet for fuld format:

Kort over kvælstofdioxid udledningen over Esbjerg i år 2012. Kilde DCE